"Hey! Vent lige på mig!" Judas spidsede øre, og vendte sig om efter råbet. En mand kom løbende i mod ham. Korthåret, og i bare arme i solen. Det var måske meget fornuftigt. Manden løb hen mod ham. Ikke specielt hurtigt, bemærkede han. Judas stak hænderne i lommen og kiggede på personen, mens han kom nærmere. Der var et eller andet bekendt. Han syntes han havde set skikkelsen før. Måden manden bevægede sig på. Manden var måske 10 meter fra ham nu. Tristan. Judas drejede om på hælen, og begyndte at gå videre uden at se sig tilbage. Han havde stirret på Tristan et øjeblik, og ville så væk. Ikke om han ønskede at tale med ham. Nej tak. Det var bestemt ikke nødvendigt.
Judas trak skuldrene op omkring ørene, og så ligefrem. Ignorerede manden der stadig nærmede sig bagfra.
Så var det han så skikkelsen under træet. Egentlig ret foruroligende. Tøjet mindede ham lidt om Pestpræsterne fra 1300-tallet. Bare uden masken. Mon han sov, manden? For det måtte da være en mand.
Judas fortsatte med at bevæge sig videre, og holdt øjnene på den sovende skikkelse.
