Drengen drejede ansigtet og forvandlede sig pludselig til Judas, en dreng han vist nok havde dumpet et stykke tid forinden. Ups. Det var lidt uheldigt, at han fortsat rendte ind i den slags mennesker; den slags der ikke kunne fordrage ham.
"Undskyld makker, lad os nu slå en streg over det, ikke?" Da han omsider nåede op på siden af sin gamle kæreste, sendte han vedkommende et skævt, forpustet smil. Det var ikke så godt med den kondi. Det måtte han få gjort noget ved. Han forsøgte at skjule sin forpustelse, det var jo pinligt, bag smilet. Forhåbentligt var det ikke alt for tydeligt.
