"Hej Tristan." Judas så ikke op, han havde for travlt med at kigge på den liggende skikkelse. "Giv mig en god grund." Han satte farten op, og drejede over mod træet.
Drengen var bleg under hætten, den smule af ansigtet man kunne se. Usædvanelig bleg. Judas satte i småløb, og luntede ubesværet helt hen under træet, hvor han stoppede op og satte sig på hug for at kigge på skikkelsen. Han lå i en ret ubekvem stilling. Unaturlig. Judas kunne ikke hører drengens åndedrag, og hans hånd ryste let da han rakte frem for at trække hætten på den liggende tilbage. Lukkede øjne. Judas en hånd hen foran den let åbne mund, og mærkede en svag vejrtrækning.
"Han lever...Sikke en dyb søvn." Sagde han ud i luften, og havde det lidt underligt med at han stod og undersøgte en der tilsyneladende bare sov meget roligt. Han strejfede drengen lange år da han rejste sig op, og det flyttede lidt på dig. Tilsyne på halsen som to fine, runde huller. Judas gispede.
