Tristan morede sig lidt over de to diskuterende. De lød begge to, som om de troede, at de var ret hårde og seje at høre på, men egentlig lød de bare som... Ja, det de var; to unge drenge, som var oppe og toppes. Lidt derfra sad der en grånende pige - hendes hår havde i hvert fald hvidlige stænk. Hun lignede en, der ikke ville forstyrres, så han lod være med at sige noget til det. Han sad bare ligeledes, eller han gik ud fra, at det også var det, hun lavede, og lyttede til skænderiet.
