"Så kan vi godt blive her hele aftenen, knægten er skide sur..." Tristan trak ligegyldigt på skuldrene, hvorfor var det så interessant, hvordan drengen havde fået de sår? Var det hovedsagelige ikke bare, at han havde dem? Han kunne dog se, at det ikke nyttede noget at prøve at overbevise Judas. Han havde altid været lidt sær på det punkt.
