Pludselig blev Calum meget vred. Hvis den fremmede ikke havde lyst til at fortælle ham, hvad alt dette gik ud på, kunne han bare lade ham gå. Det var ikke Calum, der holdt dem hen. Han knyttede hænderne, vel vidende at han ikke havde kræfterne til at slå manden ud, og bed tænderne sammen. Sammenbidt knurrede han: ”Nu fortæller du mig kraftedeme, hvad det er, du mener.” Efter et lille øjeblik kunne han ikke lade være med at tilføje: ”Eller jeg smadrer dit grimme fjæs ned i jorden!”
