Foran ham løb en lille å. Den bugtede sig gennem græsset, smal og glinsende. Et stykke foran stod en dreng, lyshåret og helt i sort. Han lignede en, der havde været til begravelse. Tristan satte farten op, fast besluttet på at indhente vedkommende, hvem det så end var.
"Hey!" Han halede ind på personen. "Vent lige på mig!" Han havde aldrig været i så god kondi, eller, det var han i hvert fald ikke længere. Måske halede alderen ind på ham. Det håbede han ikke, for det det var lige lovlig tidligt. Måske burde han bare træne noget mere.
