Artemis hørte stilheden og mærkede kort efter nogle blikke mod sin ryg. Hun vidste inderst inde at der var nogen, der betragtede hende eller i hvert fald havde gjort det. Der var lidt gudekræfter tilbage.
Selvfølgelig var der det. Hun var jo én stor dyremarionet og var en legendarisk jæger. Hun måtte ikke miste troen på at hun var en vigtig Gud. Hun var stadig vigtig for verden. Hun sørgede jo for at dyrene overlevede og havde det godt. Hun var fuld af had over at ingen troede på dem mere. Ikke ét menneske på hele den store jord, selvom de gjorde sådan et flot arbejde!
Hun brød ud af sine bitre tanker, som hun så tit faldt i staver over, og vendte sig om mod et par fyre.